Er akkreditering et krav i civile sager?

Forside › Kvalitet og standarder · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Så vidt det er kendt, stiller dansk civilproces ikke krav om, at en IT-sagkyndig eller et forensisk laboratorium er akkrediteret. Retten vurderer beviserne frit, og det afgørende er, om metoden er dokumenteret, om resultatet kan efterprøves, og om den sagkyndige er kvalificeret og uvildig. Akkreditering kan være et argument for kvalitet, men manglende akkreditering er ikke i sig selv et argument imod.

Denne artikel ser på spørgsmålet fra den tekniske side: Hvad betyder akkreditering for et stykke forensisk arbejde, og hvordan kan kvaliteten dokumenteres, når der ikke er en akkreditering? Hvad advokaten bør se efter, når en sagkyndig vælges, er beskrevet i kvalifikationer hos IT-sagkyndige. Hvad laboratoriestandarden ISO/IEC 17025 selv kræver, står i ISO/IEC 17025 og digital forensics.

Den juridiske ramme kort

I en dansk civil sag kan digitale beviser fremlægges af parterne selv, ofte sammen med en rapport fra en sagkyndig, de har valgt. Retten kan også udmelde en skønsmand efter reglerne om syn og skøn. I begge tilfælde vurderer retten bevisernes vægt ud fra en samlet bedømmelse. Principperne er beskrevet i fri bevisbedømmelse og digitale beviser og syn og skøn i IT-sager.

Det betyder, at der ikke er en formel tærskel, et bevis skal over for at blive taget i betragtning. Til gengæld kan modparten angribe ethvert svagt punkt: metode, dokumentation, kompetence og uvildighed. Spørgsmålet er derfor ikke, om akkreditering er et krav, men hvad der overbeviser.

Hvad akkreditering faktisk dokumenterer

Akkreditering efter ISO/IEC 17025 betyder, at et nationalt akkrediteringsorgan har vurderet, at et laboratorium har et kvalitetssystem, dokumenteret kompetence og validerede metoder inden for et bestemt omfang. Kravene er beskrevet i ISO/IEC 17025 og digital forensics.

Det er værdifuldt, men det har grænser:

Akkrediteringen har et omfang. Den dækker bestemte aktiviteter og metoder, ikke alt, laboratoriet laver.
Den vurderer systemet, ikke den enkelte rapport. En akkrediteret rapport kan stadig indeholde fejl i fortolkningen.
Fortolkning er sjældent omfattet. Sikring og udtræk er lettere at akkreditere end vurderingen af, hvad fundene betyder, og det er ofte netop vurderingen, sagen afhænger af.

I mange civile sager handler de afgørende spørgsmål om fortolkning af artefakter, logs og tidsstempler på tværs af systemer. Her kan selv et akkrediteret laboratorium arbejde uden for sit akkrediterede omfang.

Hvad der i praksis afgør bevisværdien

Uanset akkreditering er det de samme forhold, der gør et digitalt bevis stærkt eller svagt i en civil sag:

Sikring · At data er sikret uden ændring, med hashværdier og kæde af ansvar (chain of custody)
Metode · Hvilke værktøjer og versioner der er brugt, og hvordan centrale fund er kontrolleret
Efterprøvelighed · At en anden sagkyndig kan gentage arbejdet ud fra beskrivelsen
Fortolkning · At fakta og vurdering er adskilt, og at alternative forklaringer er overvejet
Kompetence · At den sagkyndige har erfaring med netop den type data og spørgsmål
Uvildighed · At der ikke er bindinger, der kan påvirke resultatet, og at metoden er indrettet til at modvirke skævhed

En rapport, der opfylder disse krav, står stærkt, uanset om den er udarbejdet under akkreditering. En rapport, der ikke gør, står svagt, også selvom laboratoriet er akkrediteret til noget andet.

Kvalitet uden akkreditering

En sagkyndig eller en lille praksis kan dokumentere kvaliteten på andre måder:

Dokumenterede procedurer for sikring, analyse og rapportering, der følges og opdateres.
Validering og verifikation: test af metoder med kendte data og kontrol af centrale fund i hver sag.
Fagfællebedømmelse af rapporter, før de afleveres. Se peer review af forensisk arbejde.
Arbejdsnoter og kæde af ansvar, der gør arbejdet efterprøveligt.
Afvigelseshåndtering, hvor fejl og afvigelser registreres og rettes åbent.
Henvisning til anerkendte standarder, med en konkret beskrivelse af, hvordan principperne er fulgt.

Hvordan det kan organiseres uden et fuldt akkrediteringssystem, er beskrevet i kvalitetsstyring i en lille forensic-praksis.

Når modparten fremhæver akkreditering

Det sker, at en part fremhæver, at dens egen sagkyndige er akkrediteret, og at den andens ikke er. Et sagligt svar har tre dele:

Omfanget: Ligger det konkrete arbejde inden for den akkrediterede aktivitet? Er fortolkningen omfattet?
Indholdet: Uanset akkreditering, er metoden beskrevet, er fundene verificeret, og er alternative forklaringer behandlet?
Egen dokumentation: Hvordan er kvaliteten sikret i det arbejde, der er udført for den anden part?

Omvendt kan en manglende akkreditering ikke bruges som et selvstændigt argument mod en rapport. Kritikken må rette sig mod konkrete svagheder. Hvordan en modparts rapport gennemgås teknisk, er beskrevet i gennemgang af modpartens forensiske rapport.

Hvad en advokat kan spørge om i stedet

Når akkreditering ikke er det relevante spørgsmål, er der andre spørgsmål, der siger mere om kvaliteten af en konkret rapport:

Hvilke værktøjer og versioner er brugt, og hvordan er de afprøvet til denne type data?
Hvordan er de fund, konklusionen bygger på, kontrolleret?
Er rapporten gennemgået af en anden sagkyndig før aflevering?
Hvilke alternative forklaringer er overvejet, og hvorfor er de afvist?
Hvilke spørgsmål kan rapporten ikke besvare?
Kan arbejdsnoter og hashværdier fremlægges, hvis modparten ønsker at efterprøve arbejdet?

Svarene på de spørgsmål siger mere om bevisværdien end en henvisning til en akkreditering eller en standard. Advokatens valg af sagkyndig er beskrevet i sådan vælger du en IT-sagkyndig.

Skønsmanden

Når retten udmelder en skønsmand, foreslås en person, som parterne og retten finder kvalificeret. Det afgørende er faglig kompetence og uvildighed; akkreditering er ikke en fast forudsætning. Hvordan en skønsmand findes og udmeldes, er beskrevet i udmeldelse af en IT-skønsmand. Skønsmandens erklæring vurderes også frit, og den kan anfægtes med supplerende spørgsmål og ved afhjemling.

For skønsmanden gælder de samme kvalitetskrav som for andre sagkyndige: dokumenteret metode, efterprøvelighed og en tydelig skelnen mellem fakta og vurdering. Skønsmanden arbejder desuden under en særlig forpligtelse til at besvare de stillede spørgsmål neutralt over for begge parter. Det stiller krav om, at metoden kan forklares for parter, der ikke har teknisk baggrund, og at forbehold og usikkerheder fremgår lige så tydeligt som konklusionerne. En god teknisk dokumentation er her lige så vigtig som den faglige kompetence, fordi den er det, parterne kan stille supplerende spørgsmål til.

Udenlandske og internationale sager

I sager med tilknytning til andre lande kan andre regler gælde. Nogle lande stiller i deres egen retspleje krav om akkreditering til bestemte typer forensisk arbejde, og i voldgift kan parterne aftale særlige krav til sagkyndige. Er det relevant, bør det afklares konkret med advokaten tidligt i sagen, se også digitale beviser i voldgiftssager.

Sammenfatning til den tekniske læser

Akkreditering er ikke et kendt krav i danske civile sager.
Akkreditering dokumenterer et system inden for et omfang, ikke kvaliteten af den enkelte fortolkning.
Bevisværdien afgøres af metode, efterprøvelighed, fortolkning, kompetence og uvildighed.
Kvalitet kan dokumenteres uden akkreditering, men det kræver, at dokumentationen faktisk findes og kan fremlægges.

Det grundlæggende om IT-sagkyndiges rolle er beskrevet i hvad er en IT-sagkyndig.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Kvalitet og standarder

Læs også: ISO/IEC 17025 og digital forensics: hvad standarden kræver · Forensically sound: hvad begrebet betyder i praksis

→ Second opinion på en IR- eller forensic-rapport · For advokater · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn · Redaktionel politik