Besvarelse af skønstemaer: den tekniske struktur

Forside › Kvalitet og standarder · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Et skønsspørgsmål besvares bedst med en fast struktur: først et kort og præcist svar, derefter grundlaget, metoden, fundene, vurderingen og forbeholdene, alt sammen afgrænset til netop det, der er spurgt om. Svaret skal kunne læses af en dommer uden teknisk baggrund og efterprøves af en anden sagkyndig. Hvad en IT-skønserklæring formelt skal indeholde, og hvilke mangler advokater typisk ser, er beskrevet fra den juridiske side i Hvad skal en IT-skønserklæring indeholde?. Denne artikel handler om det tekniske håndværk bag det enkelte svar.

Læs spørgsmålet som en teknisk specifikation

Et skønsspørgsmål er formuleret af jurister og ofte forhandlet mellem parterne. Det kan indeholde flere spørgsmål i ét, forudsætninger, der ikke er afklaret, og ord, der har en anden betydning teknisk end i dagligsproget. Før du undersøger noget, så gør tre ting:

Del spørgsmålet op i tekniske delspørgsmål, der hver kan besvares med data.
Find afgrænsningen: Hvilket system, hvilken periode, hvilken konto eller enhed, hvilken version?
Find forudsætningerne: Hvad tager spørgsmålet for givet, fx at en bestemt fil findes, eller at et system var i drift på et bestemt tidspunkt?

Et eksempel: “Kan skønsmanden bekræfte, at sagsøgte har slettet kundedata fra systemet før fratrædelsen?” indeholder mindst fire delspørgsmål: Er der slettet data? Hvilke data? Hvornår? Fra hvilken konto? Om kontoen blev brugt af en bestemt person, er et femte spørgsmål, som data sjældent alene kan besvare.

Arbejdet med at omsætte et spørgsmål til en afgrænset analyseopgave er beskrevet i teknisk kommissorium.

Når spørgsmålet er uklart

Er et spørgsmål uklart eller kan læses på flere måder, skrives den fortolkning, der er lagt til grund, i selve svaret. Er forskellen mellem fortolkningerne afgørende, kan det være relevant at bede om en præcisering, før svaret afgives. Hvordan det sker i en verserende sag, er en processuel vurdering, som afklares med retten og parterne; den juridiske ramme er beskrevet i syn og skøn i IT-sager. Det vigtige teknisk er, at læseren aldrig er i tvivl om, hvilket spørgsmål der er besvaret.

Strukturen i hvert svar

Spørgsmålet · Gengivet ordret
Svar · Kort og direkte, gerne i én til tre sætninger
Grundlag · De data, svaret bygger på, med henvisning til sikring og hashværdier
Metode · Hvad der er gjort, med hvilke værktøjer og versioner
Fund · De konkrete observationer, med henvisning til bilag
Vurdering · Teknisk betydning, alternative forklaringer og sikkerhedsgrad
Forbehold · Hvad der ikke kunne undersøges, og hvad svaret forudsætter

Svaret står først, fordi det er det, læseren leder efter. Resten er dokumentationen for, at svaret holder. Står svaret først efter to sider teknisk beskrivelse, risikerer det at blive overset eller læst forkert.

Typer af svar

Ikke alle spørgsmål kan besvares med ja eller nej. Fem svartyper dækker de fleste tilfælde:

Ja eller nej, når data entydigt viser forholdet, og spørgsmålet er afgrænset.
Betinget svar: “Ja, hvis det forudsættes, at …”, når svaret afhænger af en forudsætning, som skønsmanden ikke kan afgøre.
Gradueret svar med en defineret sikkerhedsgrad, når fundene støtter en forklaring uden at udelukke andre. → Konklusionsgrader
Delvist svar: Den tekniske del besvares, og det angives, hvilken del der ligger uden for det tekniske.
Kan ikke besvares, med begrundelse: data findes ikke længere, data var ikke tilgængelige, eller spørgsmålet forudsætter en juridisk vurdering.

“Kan ikke besvares” er et fuldgyldigt svar, når det er begrundet. Et svar, der forsøger at give noget alligevel, uden at grundlaget er der, er værre.

Tid og tilstand

IT-systemer ændres. Et skøn afholdes ofte måneder eller år efter de hændelser, sagen handler om. Hvert svar skal derfor angive, hvilket tidspunkt det beskriver: systemet, som det var dengang, ud fra logs, backup eller sikrede kopier, eller systemet, som det er ved skønsforretningen. Er det sidste, skal det fremgå, om der er grund til at tro, at det har ændret sig. Spørgsmål om en leverances tilstand på et bestemt tidspunkt kræver typisk, at miljøer og builds er sikret dengang. → Leverancens tilstand på overdragelsestidspunktet

Angiv også tidszone ved alle tidspunkter, og brug den samme i hele erklæringen.

Data fra parterne

Et skøn bygger ofte på materiale, som parterne har leveret: eksporter, logudtræk, kopier af mails eller adgang til et system. Grundlagsafsnittet i hvert svar skal gøre det tydeligt, hvad der kommer fra hvem:

materiale, skønsmanden selv har sikret, med metode og hashværdier,
materiale, en part har leveret, med angivelse af hvem, hvornår og i hvilken form,
om materialet er kontrolleret, fx ved at sammenholde en eksport med systemet,
om modparten har haft adgang til det samme materiale.

Er et svar alene baseret på en parts eksport, som ikke har kunnet kontrolleres, er det et forbehold, der skal stå ved svaret, ikke kun i en generel indledning.

Bilag, der understøtter svaret

Hvert fund i svaret bør pege på et bilag, og hvert bilag bør pege tilbage på en sikring. Store udtræk leveres i et format, der kan åbnes uden særlige værktøjer, med hashværdi af selve bilaget. Gengiv kun de poster, svaret bygger på, i selve teksten, og læg resten i bilaget.

Grænsen mellem teknik og jura

Mange skønsspørgsmål i IT-sager strejfer juridiske begreber: “mangel”, “sædvanlig standard”, “forsvarlig”, “uberettiget”. Den tekniske del kan besvares: Hvordan fungerede systemet? Afveg det fra specifikationen? Hvad er almindelig praksis teknisk set? Den juridiske kvalifikation er rettens. Formulér svaret, så den tekniske beskrivelse står klart, og skriv eksplicit, at den juridiske vurdering ikke indgår, hvis spørgsmålet lægger op til den.

Sammenhæng mellem svarene

En erklæring med mange spørgsmål skal hænge sammen. Kontrollér før aflevering:

at samme betegnelse bruges om samme system, konto og enhed i alle svar,
at tidspunkter og hashværdier er ens, hvor de gentages,
at svarene ikke modsiger hinanden, og at forskelle i sikkerhedsgrad er begrundet,
at henvisninger mellem svar og bilag er korrekte.

Gentag ikke hele metodebeskrivelsen i hvert svar. Beskriv den fælles metode ét sted, og henvis til den, så hvert svar kun indeholder det, der er særligt for spørgsmålet.

Fund uden for spørgsmålene

Støder du på noget væsentligt, som ingen har spurgt om, er udgangspunktet, at erklæringen besvarer de stillede spørgsmål. Hvordan sådanne fund håndteres, er beskrevet i fund uden for opdraget.

Kan et spørgsmål kun besvares delvist, fordi en part ikke har givet adgang til et system eller ikke har udleveret data, skal det stå ved svaret, sammen med en beskrivelse af, hvad der blev anmodet om, hvornår og med hvilket resultat. Læseren skal kunne se forskellen på data, der ikke findes, og data, der ikke er stillet til rådighed.

Sprog

Én sætning, én påstand.
Tekniske begreber forklares første gang eller i en ordliste.
Neutrale betegnelser: “kontoen”, “enheden”, ikke navne på personer, medmindre det er nødvendigt for at identificere en konto.
Ingen forstærkende ord som “klart” og “utvivlsomt”. Lad sikkerhedsgraden tale.

Den generelle opbygning af en teknisk rapport, som erklæringen bygger videre på, står i rapportskrivning i digital forensic. Mange problemer i besvarelsen har rod i formuleringen af spørgsmålene. Advokatsitets gennemgang af gode og dårlige spørgsmål er nyttig at kende fra begge sider. → Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Kvalitet og standarder

Læs også: Gennemgang af modpartens forensiske rapport: teknisk tjekliste · Teknisk forklaring i retten: hash, tidsstempler og logs for ikke-teknikere

→ Uvildig IT-sagkyndig med forensic-baggrund · For sagkyndige · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn · Redaktionel politik