Forside › E-mail forensics · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Kort svar: Når en offentlig myndighed sender et brev med Digital Post, opstår der data tre steder: i afsenderens system, i den fælles postløsning og i den visningsklient, modtageren bruger, fx mit.dk, e-Boks eller Digital Post-appen. Juridisk anses brevet for kommet frem, når det er tilgængeligt for modtageren i postløsningen, uanset om det er læst. Læst-status er derfor sjældent det afgørende spor, og den viser under alle omstændigheder kun, at brevet blev åbnet af en, der havde adgang til postkassen, ikke af hvem.
Hvordan Digital Post bruges som bevis for modtagelse, er beskrevet juridisk på Digital Post og e-Boks som bevis for modtagelse. Her gennemgås, hvilke data der findes, hvem der har dem, og hvordan de lovligt kan skaffes.
Arkitekturen
Digital Post er bygget som en fælles postløsning, som Digitaliseringsstyrelsen står for. Offentlige afsendere tilslutter deres egne systemer, fx sagsbehandlingssystemer, og afleverer meddelelserne til postløsningen. Modtageren læser posten i en visningsklient. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er klienterne borger.dk og Digital Post-appen fra Digitaliseringsstyrelsen, virk.dk fra Erhvervsstyrelsen samt e-Boks og mit.dk, der drives af henholdsvis e-Boks A/S og Netcompany A/S som godkendte klienter. Alle handlinger gemmes på tværs af klienterne, så et brev, der er åbnet eller flyttet i én klient, står som åbnet eller flyttet i de andre.
- Afsendersystem · Hvem har data: Den afsendende myndighed · Eksempler på data: Afsendt meddelelse, tidspunkt, meddelelses-id, kvitteringer
- Postløsningen · Hvem har data: Digitaliseringsstyrelsen · Eksempler på data: Modtagelse, levering til postkasse, adgang og handlinger
- Visningsklient · Hvem har data: Klientens udbyder · Eksempler på data: Login, visning, download, læst-markering
- Modtagerens egne data · Hvem har data: Modtageren · Eksempler på data: Brevet, notifikationer om ny post, mapper
Afsenderens spor
Afsenderens system kan normalt dokumentere, hvornår meddelelsen blev afleveret til postløsningen, til hvilken modtager (CPR eller CVR), og hvilken kvittering systemet fik tilbage. Kvitteringerne i Digital Post er udvekslinger mellem systemer: de bekræfter, at meddelelsen er modtaget og behandlet af løsningen. De er ikke læsekvitteringer, og afsenderen får ikke besked, når modtageren åbner brevet.
Hvis modtageren er fritaget for Digital Post, sendes brevet med fysisk post, og afsenderens system bør vise det. Det er et af de første punkter at kontrollere, når en modtager siger, at brevet aldrig kom.
Modtagerens spor
Hos modtageren ligger brevet med afsender, emne, modtagetidspunkt og eventuelle vedhæftninger, samt den mappe, det ligger i. Desuden findes notifikationer om ny post via e-mail eller sms, hvis modtageren har tilmeldt sig. En notifikation er et selvstændigt spor, men den sendes til den adresse, der var registreret på tidspunktet, og kan være filtreret som uønsket post. Se Beviser en mail, at den er modtaget? om, hvad leveringsspor for mails kan vise.
Læst-status
Et brev markeres som læst, når det åbnes i en klient. Markeringen har tre svagheder som bevis:
- Den kan ændres manuelt. Brugeren kan markere et brev som ulæst og omvendt.
- Den viser ikke hvem. Andre end ejeren kan have adgang: personer med fuldmagt eller læseadgang til en borgers post, og i virksomheder alle med rettigheder til virksomhedens postkasse.
- Den synkroniseres. En åbning i én klient slår igennem i alle klienter, så status siger intet om, hvor brevet blev åbnet.
I virksomheder er spørgsmålet ofte, hvem der havde rettigheder til postkassen, og hvem der åbnede brevet. Rettighederne administreres via MitID Erhverv; se MitID Erhverv og Digital Post: hvem har rettigheder, og hvem læste brevet? og MitID og NemLog-in: hvilke logdata findes.
Logdata hos løsningen og klienterne
Postløsningen og visningsklienterne logger login og handlinger, fordi de skal kunne dokumentere sikkerheden. Hvor detaljeret, og hvor længe der gemmes, er ikke beskrevet offentligt i detaljer og skal afklares med den dataansvarlige. Det kan dreje sig om, hvilken bruger der loggede ind, hvornår, med hvilken identitet, og hvilke breve der blev åbnet eller hentet. For en virksomheds postkasse kan det vise, hvilken medarbejder der åbnede et bestemt brev.
Når modtageren siger, at brevet aldrig kom
Påstanden bør afprøves systematisk. Først afsenderens side: blev meddelelsen afleveret, til hvilket CPR- eller CVR-nummer, og hvilken kvittering kom retur? Derefter modtagerens side: var modtageren tilmeldt eller fritaget på tidspunktet, ligger brevet i postkassen, i en anden mappe eller hos en anden enhed, og hvem havde adgang? Til sidst løsningens side: var der driftsforstyrrelser i perioden, der kan have udskudt tilgængeligheden? Hvert trin kan både styrke og svække påstanden, og begge udfald skal fremgå.
Lovlige veje til data
- Modtagerens egen sikring: brevet, vedhæftninger og metadata kan hentes og dokumenteres af modtageren selv eller med modtagerens samtykke.
- Indsigt efter databeskyttelsesreglerne: en borger kan bede Digitaliseringsstyrelsen og klientens udbyder om egne oplysninger, herunder logdata om egne login og handlinger. Se Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist.
- Anmodning til afsenderen: den afsendende myndighed kan dokumentere afsendelse og kvitteringer, og oplysningerne kan efter omstændighederne skaffes via aktindsigt.
- Edition i en retssag: retten kan pålægge tredjemand at fremlægge data, hvis betingelserne er opfyldt.
Bed tidligt og skriftligt med præcis angivelse af modtager, afsender, periode og meddelelse, og bed om, at data bevares.
Sikring hos modtageren
- Log ind, og dokumentér brevet med afsender, emne, modtagetidspunkt og mappe, gerne med skærmoptagelse, der viser hele forløbet.
- Hent brevet og vedhæftningerne i det format, klienten tillader, og hash filerne. Er vedhæftningen en signeret PDF, kan signaturen valideres; se Digitale signaturer i PDF.
- Sikr notifikationsmails i originalformat med headere.
- For virksomheder: eksportér rettighederne til postkassen, som de er nu, og notér, hvem der havde adgang i perioden.
Undgå at åbne ulæste breve, før status er dokumenteret, fordi åbningen ændrer det, der skal bevises.
Typiske fejlkilder
- Tidspunkter: klienternes visning af modtagetidspunkt kan afvige fra afsenderens registrering af afsendelsen. Notér begge og deres tidszone.
- Flere postkasser: en virksomhed kan have flere enheder eller CVR-numre, og et brev kan være sendt til en anden enhed end den, der undersøges.
- Fritagelse og fysisk post: en modtager, der er fritaget, får ikke brevet digitalt.
- Videresendte breve: et brev kan videresendes manuelt til en myndighed, en anden Digital Post-modtager eller en e-mailadresse. En kopi hos en tredjepart viser derfor ikke, at den oprindelige modtager ikke havde brevet.
- Slettede breve: afklar, om brevet kan være slettet eller flyttet til en anden mappe, og om løsningen kan oplyse det. Fravær i indbakken er ikke bevis for, at brevet aldrig kom.
Hvad sporene kan og ikke kan bevise
Afsenderens kvitteringer kan vise, at meddelelsen blev afleveret til og modtaget af postløsningen på et tidspunkt. Modtagerens postkasse kan vise, at brevet var tilgængeligt. Læst-status og logdata kan vise, at en bruger med adgang åbnede det. Ingen af sporene viser, at modtageren forstod indholdet, og læst-status alene viser ikke, hvem der åbnede brevet.
Kilder og versioner
- Lov om Digital Post fra offentlige afsendere, lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 med senere ændringer (Retsinformation)
- Digitaliseringsstyrelsen: About the National Digital Post
- borger.dk: Videresend Digital Post
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
- Er mailen ægte? En samlet metode ud over headerne
- Kompromitteret konto, spoofing eller lookalike-domæne? Sådan skelnes de
- Exchange Server lokalt og hybrid: logkilder
Del af: E-mail forensics
Læs også: Beviser en mail, at den er modtaget? · Anonym afsender: hvilke spor findes, og hvem har dem
→ E-mail forensics · For advokater · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring hos Nielco IT
