Forside › Analyse og fortolkning · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen
Et digitalt billede kan knyttes til et bestemt kamera på tre niveauer: metadata som model og serienummer, filens tekniske opbygning, der afslører kameraets software, og sensorens eget støjmønster, der fungerer som et fingeraftryk for den enkelte sensor. Metadata er let at læse, men også let at ændre. Sensorsporet er det stærkeste, men kræver referencebilleder fra det kamera, der sammenlignes med.
Spørgsmålet opstår især i ophavsretssager og billedkrav, hvor det er omstridt, hvem der tog et billede, og i sager, hvor et billede påstås at stamme fra en bestemt enhed. Den juridiske side af billedkrav er beskrevet på digital-bevissikring.dk om uretmæssig brug af fotos.
Niveau 1: metadata
EXIF-standarden har felter, der direkte identificerer udstyret:
- Make og Model · Producent og model
- BodySerialNumber · Kamerahusets serienummer
- LensMake, LensModel, LensSerialNumber · Objektivets producent, model og serienummer
- CameraOwnerName · Ejernavn, hvis det er indstillet i kameraet
- ImageUniqueID · Et entydigt id for billedet, hvis kameraet danner et
Ud over standardfelterne skriver mange producenter egne oplysninger i et producentspecifikt område (maker notes). Her kan der stå et internt serienummer og hos nogle mærker en tæller for antal udløsninger. Formatet er ikke standardiseret, og indholdet varierer mellem mærker og modeller.
Mobiltelefoner skriver normalt producent og model, men sjældent et serienummer. Et iPhone-billede siger altså “iPhone af denne model”, ikke hvilken iPhone. Det grundlæggende om felterne er beskrevet i EXIF, XMP og IPTC.
Niveau 2: filens opbygning
Ud over felterne har hver kameramodel og hver firmwareversion sin egen måde at opbygge en JPEG-fil på. Det gælder fx kvantiseringstabellerne, som styrer komprimeringen, størrelsen på den indlejrede miniature, rækkefølgen af segmenter i filen og de metadatafelter, der er med. Et billede, der påstås at komme direkte fra et kamera, kan sammenlignes med kendte billeder fra samme model og firmware.
Afvigelser tyder på, at filen er gemt igen af et andet program. Det er ikke det samme som manipulation, men det betyder, at filen ikke er kameraets original. Tekniske tegn på redigering er gennemgået i redigerede billeder: tekniske tegn.
Niveau 3: sensorens støjmønster
Hver billedsensor har små fabrikationsforskelle mellem de enkelte pixel, så de reagerer lidt forskelligt på det samme lys. Forskellene giver et svagt, men stabilt mønster i alle billeder fra sensoren, kaldet PRNU (photo response non-uniformity). Metoden til at bruge mønsteret til kameraidentifikation blev beskrevet i en ofte citeret artikel af Lukáš, Fridrich og Goljan fra 2006 og er siden videreudviklet.
Fremgangsmåden er i grove træk:
- Et referencemønster dannes ud fra en række billeder taget med det kamera, der sammenlignes med, helst ensartede motiver uden mange detaljer.
- Støjen udtrækkes fra det omstridte billede.
- De to sammenlignes statistisk, og resultatet vurderes mod en tærskel, der er fastlagt ud fra billeder fra andre kameraer af samme model.
Metoden kan skelne mellem to kameraer af samme model, hvilket metadata ikke kan. Den kræver adgang til kameraet eller til billeder, der med sikkerhed stammer fra det.
Fejlkilder
- Metadata kan ændres. Alle EXIF-felter kan redigeres med almindelige værktøjer, og et serienummer kan kopieres fra et billede til et andet. Metadata alene er et indicium, ikke et bevis.
- Upload fjerner spor. Sociale medier og beskedapps fjerner de fleste metadata og komprimerer billedet igen. Se metadata, der fjernes ved upload og deling.
- Skalering og beskæring svækker sensorsporet. Et billede, der er gjort mindre, beskåret eller kraftigt komprimeret, kan miste så meget af mønsteret, at sammenligningen ikke giver et sikkert svar.
- Mobiltelefoners billedbehandling. Moderne telefoner sammensætter ofte et billede af flere optagelser, stabiliserer digitalt og har flere kameramoduler med hver sin sensor. Referencebillederne skal derfor komme fra det samme modul og i samme tilstand.
- Fælles mønstre. Kameraer af samme model kan dele svage mønstre fra den fælles billedbehandling. Det kan give falske sammenfald, hvis tærsklen ikke er fastlagt med billeder fra andre eksemplarer af samme model.
- Udskiftede dele. Et kamera eller en telefon med udskiftet sensor eller kameramodul har et nyt mønster.
Hvornår giver en sensoranalyse mening?
En sensoranalyse er mere krævende end en gennemgang af metadata, og den er ikke altid nødvendig. Den er relevant, når to forhold er opfyldt: identiteten af kameraet er afgørende for sagen, og der findes både et omstridt billede i rimelig kvalitet og et kamera eller sikre referencebilleder at sammenligne med. Er billedet kun til stede som en lille, komprimeret kopi fra et socialt medie, er det ofte bedre at bruge kræfterne på at finde originalen.
Spørgsmål til en fremlagt analyse
Fremlægger en modpart en konklusion om, hvilket kamera der tog et billede, kan disse spørgsmål bruges til at vurdere den:
- Bygger konklusionen kun på metadata, eller er filstruktur og sensorspor også undersøgt?
- Hvor kom referencebillederne fra, og hvordan er det dokumenteret, at de stammer fra det pågældende kamera?
- Hvordan er tærsklen fastlagt, og er der testet mod andre kameraer af samme model?
- Er billedet skaleret, beskåret eller komprimeret igen, og hvordan er der taget højde for det?
- Er usikkerheden angivet, eller fremstår resultatet som absolut?
Den stærkeste kilde er originalen
I en ophavsretssag er det ofte mere afgørende, hvem der har originalen, end hvad billedet selv viser. En fotograf, der kan fremlægge RAW-filen, andre billeder fra samme serie med fortløbende numre og tidspunkter, og kameraet med et serienummer, der svarer til metadata, står stærkt. Den, der kun har en komprimeret kopi fra internettet, står svagt, selvom metadata er intakte.
På en iPhone kan billedbiblioteket desuden vise, om billedet er taget med telefonen eller modtaget fra en anden kilde. Se billeder på iPhone: Photos.sqlite. Spørgsmålet om, hvornår et værk blev skabt, er behandlet på digital-bevissikring.dk om skabelsestidspunkt.
Dokumentation
- Sikr det omstridte billede i den form, det blev modtaget, med hashværdi og oplysning om kilde.
- Udlæs og gem alle metadata, også producentens egne felter, med navn og version på værktøjet.
- Notér, hvordan referencebillederne er taget: kamera, indstillinger, tidspunkt og hvem der tog dem.
- Beskriv metode, tærskel og resultat for en eventuel sensoranalyse, og angiv usikkerheden.
Hvad analysen kan og ikke kan vise
Metadata kan vise, hvilken model et billede angiver at stamme fra. Filens opbygning kan vise, om det er kameraets original eller gemt igen. Sensoranalysen kan med en kendt usikkerhed vise, om billedet stammer fra en bestemt sensor. Ingen af metoderne kan vise, hvem der trykkede på udløseren. Det skal underbygges af andre forhold, fx hvem der havde kameraet, og hvor originalerne findes.
Kilder og versioner
- Lukáš, Fridrich og Goljan: Digital Camera Identification From Sensor Pattern Noise, IEEE TIFS 2006
- ExifTool: EXIF Tags
- IPTC: Exif 3.0 udgivet med UTF-8-understøttelse
Senest gennemgået: oktober 2026.
Næste skridt
Del af: Analyse og fortolkning
Læs også: Er dokumentet kopieret? Teknisk sammenligning af Word- og PDF-filer · Dokumentforfalskning: tekniske tegn i Office- og PDF-filer
→ Teknisk undersøgelse af dokumenter og metadata · For sagkyndige · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring hos Nielco IT
