OneNote og Loop: hvor indholdet ligger, og hvordan versioner sikres

Forside › Microsoft 365 og Entra ID: logkilderne · Gennemgået oktober 2026 · Af John Nielsen

Kort svar: En OneNote-notesbog i Microsoft 365 er en mappe i OneDrive eller SharePoint, hvor hver sektion er en .one-fil, og siderne ligger inde i sektionsfilerne. Loop-indhold gemmes tre forskellige steder afhængigt af, hvor det blev oprettet: i brugerens OneDrive, på et SharePoint-websted eller i en SharePoint Embedded-container. Sikringen begynder derfor med at finde den faktiske lagerplacering, og versionerne skal sikres både på filniveau og, for OneNote, på sideniveau.

Begge produkter bruges til mødenoter, projektlogbøger og løbende aftaler, og spørgsmålet i en tvist er ofte, hvad der stod på et bestemt tidspunkt, og hvem der ændrede det. Grundprincipperne for versioner i SharePoint og OneDrive er beskrevet i SharePoint og OneDrive: versioner og deling. Her gennemgås det, der er særligt for OneNote og Loop.

OneNote: notesbog, sektion og side

Microsoft beskriver strukturen sådan: notesbogen er en mappe, sektionsgrupper er undermapper, og sektioner er .one-filer. Sider har ingen selvstændig repræsentation i SharePoint, men er indhold i sektionsfilen. Det har tre konsekvenser for sikringen:

Filversioner dækker hele sektionen. Versionshistorikken i SharePoint gemmer versioner af .one-filen, ikke af den enkelte side. En ny filversion viser, at noget i sektionen blev ændret, ikke hvilken side.
OneNote har sin egen sidehistorik. Under Sideversioner kan tidligere udgaver af en side vises med tidsstempel og forfatter. Historikken ligger inde i sektionsfilen og følger med, når filen sikres, så længe den ikke er ryddet.
En enkelt .one-fil er ikke en notesbog. Microsoft gør opmærksom på, at en sektionsfil udtrukket alene mangler den indholdsfortegnelse, der binder notesbogen sammen, og at mappehierarkiet går tabt ved udtræk af enkeltfiler. Sikringen skal derfor omfatte hele mappen med strukturen intakt.

Lokalt har OneNote en cache på computeren, og ældre desktopudgaver kan have notesbøger som lokale filer eller i en mappe med sikkerhedskopier. De lokale kopier kan afspejle en ældre eller nyere tilstand end skyen, afhængigt af hvornår der sidst blev synkroniseret. De er et nyttigt supplement, men den autoritative kilde er tjenesten.

Loop: tre lagerplaceringer

Microsofts oversigt over Loop-lagring skelner efter, hvor indholdet blev oprettet:

Loop-appen (Mit arbejdsområde og delte arbejdsområder) · SharePoint Embedded-containere
Teams-kanal og kanalmøde · Teamets SharePoint-websted
Privat Teams-chat, privat møde, Outlook, OneNote, Whiteboard · Brugerens OneDrive

Loop-komponenter er .loop-filer (ældre udgaver brugte .fluid). En komponent, der er indsat i en mail eller på en OneNote-side, er altså en fil i forfatterens OneDrive, og det, modtageren ser, er en visning af filen. Redigeres komponenten senere, ændrer visningen sig hos alle. Det er den vigtigste fejlkilde: et skærmbillede af en Loop-komponent viser tilstanden, da billedet blev taget, ikke tilstanden, da mailen blev sendt.

Brugerens personlige arbejdsområde deler ifølge Microsoft en enkelt brugerejet SharePoint Embedded-container med Copilot Pages og Copilot Notebooks. Containeren følger OneDrive-livscyklussen, når kontoen slettes. Tidsfristen ved en fratræden er derfor den samme som for OneDrive, men containeren skal findes og sikres særskilt.

Delte arbejdsområder har en anden livscyklus. Et arbejdsområde, der ejes af en Microsoft 365-gruppe, følger gruppen, mens et arbejdsområde med en liste af ejere bliver ejerløst, når alle ejere er fratrådt, og ligger tilbage i tenanten, indtil en administrator rydder op. Der findes ingen papirkurv for slettede arbejdsområder i brugerfladen, kun for sider og komponenter. Ved en undersøgelse efter en fratræden er det derfor værd at liste alle containere med applikationsnavnet Loop i SharePoint-administrationen og sammenholde listen med de arbejdsområder, som de involverede har haft adgang til.

Versioner i Loop

For indhold i SharePoint Embedded gemmer Loop som standard 50 hovedversioner pr. fil på tidspunktet for gennemgangen (oktober 2026), og grænsen kan ændres pr. applikation. .loop-filer i OneDrive og SharePoint følger de almindelige versionsindstillinger dér. Versionshistorikken kan eksporteres via Purview eller Microsoft Graph. Hver version viser, hvornår filen blev gemt og af hvilken konto, men en Loop-komponent redigeres i realtid af flere på samme tid, så én version kan rumme ændringer fra flere personer.

Sikring

Kortlæg placeringen. Afgør, om indholdet er en OneNote-notesbog, en Loop-side i et arbejdsområde eller en komponent i chat, mail eller møde. Det bestemmer, om kilden er OneDrive, et websted eller en container.
Bevar før indsamling. Purview kan lægge tilbageholdelse på OneDrive, websteder og Loop-containere. En brugers personlige container skal på tidspunktet for gennemgangen tilføjes manuelt som datakilde via sin url, indtil den kan vælges direkte sammen med postkasse og OneDrive. Se Microsoft Purview eDiscovery.
Indsaml med versioner. Eksportér den aktuelle fil og versionshistorikken. Loop kan eksporteres som HTML eller i originalformat. HTML er læsbart for alle parter, originalformatet bevarer selve filen.
Hash og manifest. Beregn hashværdier for de eksporterede filer ved modtagelse, og registrér stien i tjenesten for hver fil.
Sidehistorik i OneNote. Åbn den sikrede notesbog i et separat miljø, og dokumentér sideversionerne for de relevante sider med tidsstempel og forfatter, uden at gendanne noget i produktionen.

Revisionsloggen

Den samlede revisionslog registrerer filhandlinger som oprettelse, ændring, visning og deling for OneNote-sektioner og .loop-filer på samme måde som for andre filer i SharePoint og OneDrive. Den kan vise, hvem der åbnede en sektion eller en komponent, og hvornår. Se den samlede revisionslog. Den viser derimod ikke, hvilken side i en sektion der blev ændret. Det kræver sidehistorikken.

Typiske fejlslutninger

“Filen er ikke ændret siden mødet.” Ændringsdatoen på en .one-fil opdateres ved enhver ændring i sektionen, også på andre sider. Omvendt viser notesbogsmappens dato ikke nødvendigvis ændringer i sektionerne.
“Komponenten i mailen er det, der blev sendt.” Den er en levende visning af en fil, som kan være redigeret siden.
“Sidehistorikken er fuldstændig.” Historikken kan være ryddet eller slået fra, og slettede sider ligger i OneNotes egen papirkurv med en begrænset opbevaring.
“Forfatteren er den, der skrev teksten.” Forfatterfeltet viser den konto, der gemte versionen. Ved delte konti eller samtidig redigering skal det kobles til loginlogs. Se attribution af brugerhandlinger.

Hvad sporene kan og ikke kan vise

En korrekt sikret notesbog med sidehistorik kan vise, hvordan en side så ud på et givent tidspunkt, og hvilken konto der gemte ændringen. Loop-versioner og revisionsloggen kan vise, at en komponent blev ændret efter afsendelse, og hvornår. Ingen af kilderne kan alene vise, hvem der sad ved tastaturet, og indhold, der er ryddet ud over opbevaringsperioden, kan ikke genskabes fra tjenesten. Den juridiske side af spørgsmålet om ændrede udkast er behandlet i versionshistorik i kontraktudkast.

I rapporten

Angiv for hver kilde den præcise placering (OneDrive, websted eller container), eksportformat, hashværdier, antal versioner, og om sidehistorikken var aktiv. Beskriv, hvordan sideversionerne blev læst, så en anden sagkyndig kan gentage gennemgangen og nå samme resultat.

Kilder og versioner

Senest gennemgået: oktober 2026.

Næste skridt

Del af: Microsoft 365 og Entra ID: logkilderne

Læs også: Hvem nulstillede adgangskoden? Spor i AD, Entra ID og Google Workspace · Microsoft Purview eDiscovery: hold, søgning og eksport

→ Microsoft 365-forensik · Haster det? Forensisk sikring (hastesager koster ekstra) · For sagkyndige · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, IT‑sagkyndig og indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Har været IT‑sagkyndig i danske retskredse og ved Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC). Om John Nielsen · LinkedIn · Redaktionel politik