...
Skabelon: hash-log over sikrede filer og images
En hash-log er en samlet liste over hashværdier for alt, der er sikret i en sag: images, eksporter, logfiler og enkeltfiler. Den gør det muligt at vise, at en kopi er identisk med det, der blev sikret, også måneder senere. Skabelonen nedenfor kan sættes direkte op som kolonner i et regneark eller som en CSV-fil, og den passer sammen med bevisloggen.
Hent skabelonen
Fri brug uden tilmelding. CSV-filerne bruger semikolon og UTF-8, så de åbner korrekt i dansk Excel. Eksempelrækkerne er fiktive og kan slettes.
Hvornår bruges en hash-log?
Hash-loggen bruges i alle sager, hvor data skal kunne bruges senere: ved en akut sikring, som IT-afdelingen selv laver, ved eksporter fra Microsoft 365 og andre cloudtjenester, og når en sagkyndig modtager beviskopier. Den er især vigtig, når data går gennem flere hænder, fx fra IT-afdelingen over MSP’en til en sagkyndig og videre til en advokat. Hver af dem skal kunne vise, at det, de afleverede, var det samme, som de modtog. En hash-log, der er ført konsekvent, gør det til et spørgsmål om at sammenligne to værdier, ikke om at huske, hvad der skete.
Sådan bruger du skabelonen
- Én linje pr. hashet objekt. Et image med flere segmentfiler hashes som helhed, og værktøjets egen verifikation noteres. Enkeltfiler i en eksport kan samles i et hashmanifest, som så selv får én linje her. → Hashmanifest for filsamlinger
- Notér hashværdien ved sikringen, med det værktøj, der lavede sikringen.
- Kontrollér igen ved hver overdragelse og før analyse, og tilføj en ny kontrollinje. Overskriv aldrig den første værdi.
- Brug mindst SHA-256. MD5 og SHA-1 kan medtages for kompatibilitet med ældre værktøjer, men bør ikke stå alene. → Hashalgoritmer: MD5, SHA-1 og SHA-256
- Kopiér hashværdien maskinelt, ikke ved at skrive den af.
Skabelonen
Sagshoved
- Sagsnavn eller sagsnummer:
- Ansvarlig for hash-log (navn, rolle):
- Standardalgoritme i sagen:
- Tidszone for alle tider:
Kolonner pr. linje
Opsæt disse kolonner i regnearket. Som CSV bruges semikolon som skilletegn, og hashværdier skrives som små bogstaver uden mellemrum.
- ☐ Linjenummer
- ☐ Bevis-id (samme som i bevisloggen)
- ☐ Filnavn eller objekt (fx SAG01-E001.E01, eksport-ual-2026-10.csv)
- ☐ Sti eller placering
- ☐ Størrelse i bytes
- ☐ Hændelse: sikring / kontrol / overdragelse / før analyse / efter analyse
- ☐ Dato og tid
- ☐ Algoritme (SHA-256, evt. også MD5 eller SHA-1)
- ☐ Hashværdi
- ☐ Værktøj og version
- ☐ Udført af
- ☐ Resultat ved kontrol: stemmer / stemmer ikke / ikke relevant
- ☐ Bemærkning
Eksempel på udfyldte felter
Felterne nedenfor viser formen, ikke en rigtig sag.
- Bevis-id · SAG01-E001
- Objekt · SAG01-E001.E01
- Hændelse · sikring
- Algoritme · SHA-256
- Hashværdi · (64 hexadecimale tegn)
- Værktøj og version · (navn og versionsnummer)
- Resultat · ikke relevant
Når hashværdien ikke stemmer
En afvigende hashværdi er ikke nødvendigvis tegn på manipulation. De almindelige årsager er, at der er hashet et andet objekt end ved sikringen (fx en enkelt segmentfil i stedet for hele imaget), at kilden er en kørende enhed eller en cloud-eksport, der ikke kan gentages, eller at filen er åbnet og gemt i et program. Afvigelsen noteres i loggen med årsag og håndtering, og den oprindelige linje bevares. → Når hashværdien ikke stemmer
Mobiludtræk og cloud-eksporter giver ikke samme hashværdi, hvis de laves igen. Her er det selve udtrækket, der hashes og kontrolleres fremover. → Hvorfor hashværdien ikke kan gentages
Typiske fejl
- hashværdien er kun gemt i værktøjets egen rapport, som ikke følger med kopien,
- algoritmen fremgår ikke, så værdien ikke kan efterprøves,
- kontroller noteres ikke, så det ikke kan vises, at kopien var uændret før analysen,
- filer i en eksport hashes enkeltvis, men selve eksportpakken gør ikke,
- hash-loggen opbevares samme sted som beviset og kan ændres sammen med det.
Tilpasning
I små sager kan hash-loggen være en fane i bevisloggen. I store sager med mange eksporter er det en fordel at have en separat fil, der hashes og låses ved sagens afslutning. Skal data produceres til en modpart, kan hash-loggen danne grundlag for et produktionsmanifest. → Produktion af data
Relateret
- Skabelon: bevislog (chain of custody) for IT
- Skabelon: sikringsrapport
- Forensiske diskformater: raw, E01 og AFF4
- Hashværdier forklaret for ikke-teknikere
- Alle skabeloner og tjeklister: Tjeklister, skabeloner og værktøjer
Brug for en forensisk undersøgelse?
Skriv kort, hvilke systemer eller enheder det drejer sig om, og om noget haster, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.
Seneste artikler
Hvilket kamera tog billedet?
22. oktober 2026
Diagnosedata fra iPhone og Android
22. oktober 2026
IOC’er i en civil undersøgelse
22. oktober 2026